du_ka_godt_projekter

SocialCustom ønsker at udvikle et bæredygtigt aktiverings projekt for MC interesserede borgere ” jf. LAB 32 / jf. INL 23a”

SocialCustom er et privat værksted og omhandler renovering af diverse køretøjer såsom, knallerter og motorcykler i samarbejde med en af Danmarks bedste motorcykel ombyggere. Projektet har fokus på at udvikle, evaluere og aktivere borgere via borgerens interesse.

Der vil blive undervist i, hvordan de mekaniske dele på knallerter og motorcykler fungerer. Borgeren er med til at klargøre og vedligeholde forskellige motorcykler og lærer også at reparere og udskifte dele samt samle og ombygge specialcykler efter kundernes ønsker.

Borgeren lærer at skifte tændrør, olie og filtre samt smøre og justere. Borgeren lærer også at bruge håndbøger, så borgeren ved, hvordan knallerter og motorcykler er bygget op.

Som ”motorcykelmekaniker” lærer borgeren bl.a. om tændingssystemer, kobling, gearkasse og kølesystemer. Borgeren får også et grundigt kendskab til motorer, lige fra 1-cylindrede til store 4-takterere med flere cylindre.

Borgeren vil afprøve forskellige teknikker, redskaber og arbejdsmetoder. For eksempel mekanik, konstruktion og design, bearbejdning af metaller, elektricitet og installationer af ledningsnet på forskellige køretøjer. Fælles for projekterne er, at der er fokus på bæredygtighed og kvalitetssikringer.

Borgeren kommer til at følge med i den hurtige udvikling, der sker inden for både knallerter og motorcykler.

Da vores speciale er ombygning og renovering af motorcykler, vil borgeren deltage i en projekt gruppe, hvor man i samarbejde med kunden finder det bedst mulige resultat. Det hele handler om kundens behov, da der er faktorer som økonomi og design som spiller en væsentlig rolle, hvis ikke den vigtigste.

Et motorcykel projekt er bygget op omkring forskellige genrer. Vi vil i den forbindelse kunne tilbyde borgeren at bevæge sig ind i forskellige områder. Det vil være lige fra den kreative motorcykel tegner til mekanikeren/værkføreren/supervisor og fra klargøring til salg/indkøb/regnskabsføring/bogføring/budgettering.

”En typisk dag” møder borgerne ind til fælles morgenmad og morgenmøde (Hvor vi gennemgår gårdagens forløb), efterfølgende vil der være briefing/undervisning omkring, hvad der skal ske med de forskellige køretøjer. Når briefingen/undervisningen afsluttes skal der arbejdes praktisk og alle udfører deres ansvarsområder.

ds

SocialCustom ønsker at spille en afgørende rolle i forhold til aktivering og social udvikling af borgeren, da det kræver, at man er holdspiller. Det skal medvirke både til at styrke borgerens kompetencer, interesse og give dem en visuelt ”skabelse” af et ødelagt/halvfærdigt produkt, der bliver fuldendt. Det vil skabe en succes hos borgeren.

Vi mener, at man kan udvikle udviklingsområderne via borgerens interesse, og at vi kan i højere grad få borgere til ”vokse”.

Målet er at: 

  • Personlig/social udvikling
  • Borgen bruger sin kreativitet til at løse en opgave
  • Give borgeren masser af selvtillid
  • Give borgeren grundlæggende færdigheder og viden omkring motorcykler og knallerter
  • At borgeren kan fejlfinde og løse problemetikker på egen hånd.

Du bliver oplært i:

  • Projektstyring
  • Tage notater og referater til projektgruppen
  • Afdække kundens behov
  • Udarbejde et komplet MC projekt
  • Motor og mekanisk lære
  • Have leverandørkontakt
  • Indkøb af dele
  • Lave budgetter
  • Sælge

For yderligere information kontakt.

Du Ka Selv – Socialpædagogiske Projekter

Ahmed A. Galil
ag@dukaselv.dk
+45 5252 4949